Copyright Tekstbasen v/ Clara Holm-Hansen '2018

  • Google+ Social Icon
  • Black LinkedIn Icon

Simpel SEO-guide: step-by-step

December 13, 2018

 

Kravene for effektiv søgemaskineoptimering ændrer sig fra år til år. Derfor kan det være svært at navigere rundt i den endeløse jungle af SEO-information online, hvor der ofte er delte meninger om de mest effektive strategier. I denne artikel præsenterer jeg en simpel, step-by-step proces, der opsummerer de vigtigste områder af SEO. 

 

Hvad er søgemaskineoptimering?

 

SEO, der er en forkortelse for Search Engine Optimization, vedrører dét at optimere tekster og systemer for at øge en hjemmesides ’visibility’ (synlighed) på Google. Hovedformålet er med andre ord at tiltrække flere besøgende og potentielle kunder til virksomhedens hjemmeside. Selvom der også eksisterer andre søgemaskiner – heraf Bing – kommer størstedelen af al søgetrafik (95-97 %) fra Google. Derfor er det netop Google, der skal prioriteres i forbindelse med SEO. 

 

Når personer eksempelvis leder efter produkter, ydelser eller information på Google vil 72 % af hjemmeside-klikkene blive foretaget på første side af søgeresultaterne. Dette betyder, at man har en meget lille chance for at blive ’udvalgt’ - selv hvis ens hjemmeside er placeret på side 2 på Google. Af disse grunde er det vigtigt at sætte en stor portion tid af til SEO, da en dynamisk brugeroplevelse i form af gennemtænkte tekster og linking baner vejen for gode placeringer. 

 

1. Research af målgruppe

 

For at skrive tekster, der sælger, er det enormt vigtigt at have et klart indtryk af, hvem målgruppen for ens produkter eller ydelser er. Heraf bør man altid tage et kig på, hvad der i første omgang søges på Google i relation til det, virksomheden tilbyder. Sprog og målgruppe hænger ofte sammen. Ønsker besøgende på din hjemmeside at læse teknisk eller ’let’ indhold? Vil de gerne have svar på specifikke spørgsmål, eller har de behov for at købe et produkt, du tilbyder? Du kan komme tættere på din målgruppe gennem keywords:

 

2. Keyword Research

 

Et keyword – eller søgeord – er en samlet frase, der søges af personer på Google gennem flere omgange. Keywords afspejler personers ’søgeadfærd’, hvorfor du kan få et klart billede af din målgruppe ved at nå frem til, hvad der oftest søges på Google - relateret til dit koncept. Første trin er at lave en brainstorm, hvor du nedskriver – evt. via de forslåede søgeord i Googles eget søgefelt – hvad du tror, personer søger på i relation til det, du tilbyder.

 

Du kan også bruge tools som Google Keyword Planner (via AdWords), Storybase og Moz SEO, der giver dig en fuld liste over keywords. Læs mere om de tools, jeg benytter, i et tidligere blogindlæg.

 

Alle keywords samler du i et Excel ark, der skal opdeles efter Keyword, Volume (antal søgninger om måneden) og Difficulty (ranking sværhedsgrad). For at få adgang til disse informationer skal du bruge et SEO tool. I første omgang er Google Keyword Planner et godt, gratis system at benytte. Herefter er det tid til at vælge de rigtige keywords, der skal inkorporeres i din hjemmesides content (indhold):

 

3. Content strategi

 

Du skal udelukkende udvælge de keywords, der efterlever det, din hjemmeside tilbyder. Begynder du at ranke på keywords, der ikke stemmer overens med din hjemmesides indhold (produkter, information eller ydelser), vil personer hurtigt klikke sig væk igen, hvilket kan have konsekvenser for din virksomheds troværdighed og fremtidige rankings (placeringer) på Google.

 

For at sikre, at du begynder at ranke på de rigtige keywords er det et stort plus at lave en content-markedsføringsstrategi. Her skal du først og fremmest se på, hvad dine potentielle kunder ønsker. Derefter kan du vælge de keywords, der stemmer overens med det, du tilbyder. Indholdet på din hjemmeside skal med andre ord tage udgangspunkt i de keywords, der afspejler dit brand så præcist som muligt.

 

Myte om SEO: Skriv sælgende tekster med masser af udråbstegn og opfordringer!

Teksterne på hjemmesiden skal ALENE fokusere på at give besøgende det, de leder efter. Alt indhold skal derfor være skræddersyet til individer – og ikke købefikserede shoppere, da disse for det meste ikke findes.

 

4. On-page optimering

 

Når du har optimeret tekstindholdet på din hjemmeside eller skrevet helt nye tekster, der både reflekterer det, der udsøges på Google og det, du tilbyder, er det tid til at gennemtjekke en række andre SEO-tiltag:

 

Metabeskrivelser og titler

 

Metabeskrivelser er de små tekster, der kommer frem ved udsøgning på Google som ’reklamationer’ for den enkelte hjemmeside. En god metabeskrivelse indebærer et simpelt sprog, der samtidig øger nysgerrigheden og lysten til at læse mere. Metatitlen er måske endnu vigtigere. Som udsøger ser man nemlig titlen som det første. Derfor skal titelindholdet være skarpt, konkret og fængende. 

 

 

Bemærk, hvordan sproget er enkelt og informerende i overstående eksempel – og ikke salgsfikseret. Metatitlen er markeret med blå, mens metabeskrivelsen er sort. 

 

Integrer keywords i titlen

 

Under hver kategori er det nødvendigt at udvælge ét passende keyword i titlen (h1). Keywordet der bruges i forsidetitlen ser ofte anderledes ud end det, der bruges under en produktbeskrivelse. Tekstindholdet under titlen skal ligeledes inkludere keywordet – og gerne i en h2 overskrift (underoverskrift). Semantiske variationer og relaterede keywords til titlens søgeord bør også tilføjes i teksten. Google vil nemlig have lettere ved at forstå indholdet og give besøgende det, de ønsker, når indholdet er rigt og varieret. Derfor er det vigtigt at inkludere emner i teksterne, der associeres med titlens søgeord.

 

Andre, mere tekniske SEO-tiltag:

 

  • Keyword i URL: eks. ved keywordet ”stiletter”: www.sko.dk/stiletter. Her inkluderes keywordet i url’en.

  • Hjemmesidens loading tid: skal helst være under 3 sekunder

  • Intern linking: link rundt til dine sider på hjemmesiden – eks. fra forside til kontaktsiden.

  • Ekstern linking: link ud til andre hjemmesider (relevant information, kunder, mm.)

 

MYTE OM SEO: Jo flere gange, de samme keywords integreres på hjemmesiden, jo bedre.

I sidste ende er det selve tekstindholdet, der har størst værdi. Når personer bruger lang tid på din hjemmeside – takket være interessevækkende tekster og inspirerende indhold – vil Google anse hjemmesiden som troværdig og relevant, uafhængigt af, hvor mange gange du integrerer keywords i teksterne.

 

Søgemaskineoptimeringens vigtigste funktion er at skabe autoritet på Google. Dette gøres ikke ved at proppe indholdet med søgeord eller korte, upersonlige tekster. Derimod skal der tænkes grundigt over, hvad målgruppen ønsker, og hvordan man sikrer en god brugeroplevelse. Når alt kommer til alt, skal tekster skrives til mennesker – og ikke robotter. SEO er med andre ord en svær balancegang, der - som alt andet - er mulig at lære med tiden.

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload